Afholdte arrangementer

Salgsseminar

Kom i gang med salget på 4 timer. Du får inspiration og konkrete salgsværktøjer, som du kan tage med hjem og bruge med det samme. Vi kommer bl.a. omkring hvordan du fanger din kundes opmærksomhed, hvordan du griber det opsøgende salg an, og hvordan du laver en markedsplan. Du får konkrete tips til hvordan du følger op, hvordan du behandler indvendinger og hvordan du lukker ordren. Formen er dialogbaseret, og vi veksler mellem oplæg og træning.

Underviser: Kassetjek, Freddy Frandsen. Lukket arrangement

Informationsmøde med SKAT - for nystartede virksomheder

Kom godt i gang med din virksomhed - deltag til informationsmøde med SKAT. Erhvervsudvikling, Vejle Kommune tilbyder arrangementet i samarbejde med SKAT. Læs mere og tilmeld her

Foredrag om sælger-Helge og lommepsykologien

Kom og bliv inspireret til forskellige måder at gribe salget an i din nye virksomhed.

Som ledig har du værktøjer fra din jobsøgningserfaring som kan overføres til salgsprocessen i virksomheden. Lær hvordan du bruger dem bedst muligt.

Og hør om hvordan du får flyttet din identitet fra arbejdstager/arbejdsløs til selvstændig erhvervsdrivende.

Foredraget handler om strategier til at sælge dine produkter eller ydelser, og det handler om at finde den måde der virker for DIG.

Underviser: JustJob - Trine Just Jørgensen. Lukket arrangement.

Brug for kapital til din vækst?

Så kommer Vækstfonden igen på besøg i Slagteriet

Vejle Kommune Erhverv har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Vækstfonden, der er en statslig fond sat i verden for at finansiere iværksættere og vækstvirksomheder.

Vækstfonden hjælper især med:

• Køb en virksomhed

• Forny din produktion

• Udvid din forretning

• Indtag nye markeder

• Bliv grønnere og mere effektiv

• Nystartet virksomhed

 

Der kan være tale om både mindre lån og større egenkapital-finansiering til både etablerede og helt nystartede virksomheder.

 

Vil du vide mere om, hvorvidt Vækstfondens tilbud er noget for dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef Michael Eg på tlf. 81 88 05 34 eller mail meg(at)vf.dk   mhp. at aftale et møde i Slagteriet. Du kan også orientere dig nærmere på www.vf.dk .

Gratis advokatrådgivning i Slagteriet

Den tredje tirsdag kl. 9-11 hver måned har iværksættere og mikrovirksomheder mulighed for at få gratis rådgivning fra Vilsgaard Advokater. Her kan man få vurderet sager såsom produktrettigheder, inkassosager, kontrakter mv. Tilbuddet gælder også for virksomheder, der ikke er lejere i Slagteriet.